Indramning
Brug for en professionel indramning?
Bogø Design er Nordens største specialindrammer, med mere end 35 års erfaring. Kvalitet og prima håndværk er vores mærkesag, hvilket afspejles i vores indramninger. Vi har vores værksted og butik på Trøjborg i Aarhus, hvor vi laver alle former for indramninger af både malerier, litografier, foto, plakater mm. Vi har et bredt udvalg af rammelister i højeste kvalitet og tilbyder indramning med bl.a. passe partout og museumsglas til fornuftige priser.
En professionel indramning er alfa og omega for at du bliver glad for at se på dit billede. Det er også derfor vi altid tilbyder dig en faglig og kyndig vejledning til at finde den mest optimale indramning af netop dit billede.
Er du interesseret i at høre mere om, hvad vi kan tilbyde dig, så er du altid velkommen til at kigge ind forbi vores butik til et uforpligtigende tilbud. Husk at medbringe billedet og tjek vores åbningstider i bunden af siden.
Flere muligheder for indramning
Vores rammelister er alle af højeste kvalitet og findes i et bredt sortiment. Derudover har vi to typer glas, almindeligt og museumsglas. Det almindelige glas har en refleksion på 100% hvorimod museumsglasset har få refleksioner og en klarhed, der tydeligt fremhæver farver og detaljer i billedet. Desuden har museumsglasset en høj UV-beskyttelse, der mindsker falmningsprocessen.
Med ypperlig kvalitet og prima håndværk, går du hjem med en indramning der har været i hænderne på fagfolk.
Hvad indrammer vi
Vi indrammer plakater, foto, litografier, spejle, reproduktioner, malerier og meget andet. Vi vil gøre opmærksom på hvis du har en streg- eller kultegning du ønsker indrammet, er det vigtigt den ikke smitter af. Hvis den gør anbefaler vi du køber Fixativ spray og følger vejledningen for brugen af denne. Grunden hertil er, at billedet under indramningen bliver udtværet og dermed ødelagt.
Derfor kan vi ikke oplyse priser over tlf. eller mail
For at kunne yde den bedste service, kan vi desværre ikke oplyse konkrete priser på indramninger over telefonen eller mail, da der er flere faktorer som har indflydelse på prisen. Herunder hvilken rammeliste der passer til billedet, opklæbningsformen, brug af passepartout, glastype og indramningstypen.
Du er altid velkommen til at kigge ind forbi butikken på Trøjborg. Her vil vi være behjælpelige med professionel vejledning og rådgivning, til at finde den optimale indramning af netop dit billede. Medbring billedet i butikken, til et forpligtigende tilbud og vejledning.
OPSPÆNDING AF MALERIER
Vi er specialister indenfor opspænding af lærreder. Vi har stor erfaring indenfor opspænding af alle typer lærred - både de helt store lærreder og malerier i specialstørrelser, lærredsprint mm. Vi udfører altid disse opspændinger på vores kraftige blindrammer af højeste kvalitet fremstillet i fingerflettet limtræ. Dette bevirker at blindrammen ikke slår sig eller bliver skæv og sikrer dermed den flotteste og mest optimale opspænding.
FIND PRISEN
For at kunne yde den bedste service, kan vi desværre ikke oplyse konkrete priser på opspænding over telefonen eller mail, da der er flere faktorer som har indflydelse på prisen. Men du er altid velkommen til at kigge ind forbi vores butik på Trøjborg. Her kan vi være behjælpelige med professionel vejledning og rådgivning og finde den optimale opspænding af netop dit billede.
Ønsker du at indramme dit maleri, har vi i vores butik et stort udvalg af rammer. Til indramning af lærred bruges oftest svæverammer, som fremhæver maleriet på bedste vis.
Medbring billedet i butikken og få et uforpligtigende tilbud på opspænding og evt. indramning.